EU's stats- og regeringschefer vedtog i juli 2020 en historisk genopretningspakke på 750 mia. euro. Genopretningspakken, Next Generation EU, er et fælles svar på den alvorlige sundheds- og økonomiske krise, som blev forårsaget af COVID-19. Beslutningen om at supplere den nationale krisestyring med en ambitiøs og fælles genopretningsplan, er et stærkt signal om solidaritet. Det viser, at vi sammen skal finde en vej ud af krisen.
Danmark har, som en åben og eksportorienteret økonomi, en væsentlig interesse i genopretningen af de europæiske økonomier. En ud af fire danske arbejdspladser er direkte knyttet til eksportsektoren, og ca. 60 pct. af dansk eksport går til lande i EU’s indre marked. Den danske eksport faldt med 7,7 pct. i 2020. At kunne genvinde momentum inden for eksporten afhænger i høj grad af en genopretning af Danmarks nærmeste handelspartnere. EU's fælles genopretningspakke er således ikke blot et udtryk for europæisk solidaritet. Det er også en anerkendelse af, at hvert land har en stor interesse i at sikre økonomisk opsving i hele EU.
Støtte til massive investeringer i den grønne omstilling, er den centrale hjørnesten i den danske plan. Disse investeringer er afgørende for at nå målet om at sænke drivhusgasudledninger i Danmark med 70 pct. i 2030.
Grundlaget for den danske genopretningsplan er således at udnytte behovet for at stimulere økonomien til understøtte og fremskynde investeringer i den grønne omstilling. På kort sigt vil midlerne være med til at stimulere økonomien samt understøtte arbejdspladser og virksomheder, mens de på mellemlang og lang sigt også vil bidrage til at fremskynde den grønne omstilling. Denne indsats er afgørende for at realisere Danmarks ambitiøse klimamål samt at understøtte implementeringen af de fælles europæiske klimamål.
Det vil kræve store investeringer i bl.a. forskning, teknologi og infrastruktur at indfri målsætningen om 70 pct. i 2030. Den danske genopretningsplan kanaliserer derfor 60 pct. af midlerne til grønne initiativer, ifølge Kommissionens definition. Det er væsentligt ift. EU's kriterie om, at mindst 37 pct. af midlerne i planen skal bidrage til den grønne omstilling.
Den danske genopretningsplan er kategoriseret i syv komponenter, der alle skal bidrage til at nå de danske klimamål samt fremme jobskabelse, digitalisering og sundhed.
Sundhedsvæsner over hele kloden har været - og er - under et enormt pres på grund af COVID-19. Usikkerhed om tilstrækkeligt robuste forsyningskæder til kritiske lægemidler har spredt sig, da Danmark og andre lande har været afhængige af leverancer fra udlandet. Den danske genopretningsplan vil derfor bidrage til at gøre sundhedsvæsnet mere modstandsdygtigt over for uforudsigelige kriser, såsom COVID-19.
Landbruget står for ca. 1/3 af Danmarks drivhusgasudledninger. Genopretningsplanen vil understøtte omlægningen til økologisk landbrug, udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder fra produktionen samt investeringer i konkrete og lovende grønne forskningsløsninger, hvilket vil reducere CO2-aftrykket fra den danske landbrugssektor. Planen vil også delvist finansiere oprydningen af store generationsforureninger i det danske landskab.
Energieffektivisering, grøn opvarmning og fangst og lagring af CO2. Energieffektiviseringsindsatsen er en afgørende komponent og en omkostningseffektiv måde at realisere både EU's og Danmarks ambitiøse klimamål på. Investeringer i energieffektivitet i bl.a. bygninger har samtidig potentiale til at stimulere økonomien og fremme jobskabelse. Danmark vil accelerere omstillingen fra olie- og gasfyr til elektriske varmepumper, fjernvarme samt energirenoveringer i private og offentlige bygninger på baggrund af anbefalinger fra danske klimapartnerskaber. Desuden er fangst og lagring af CO2 (CCS) et nøgleværktøj for at nå det danske reduktionsmål.
Drivhusgasudledninger fra service- og industriregnskaber udgør ca. 1/5 af Danmarks samlede udledninger. En ensartet afgift på drivhusgasser er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningerne på. Den danske genopretningsplan allokerer midler til den første fase af den grønne skattereform, som indeholder en mulighed for grønne og digitale investeringer. Dette vil reducere virksomhedernes emissioner på forhånd, og dermed gøre det muligt at tilpasse sig til fase 2 af skattereformen.
Transportsektoren udleder ca. 1/3 af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Den danske genopretningsplan leverer derfor finansiering til en mere bæredygtig vejtransport med mål om 1 mio. grønne biler på de danske veje i 2030 samt en reduktion af CO2-emissioner med 2,1 Mt. En hjørnesten i denne bestræbelse er omprioriteringen af registreringsafgiften på biler, der sikrer en betydelig økonomisk støtte for at øge mængden af elbiler.
Danmark vil med en ny digital strategi fremme den digitale transformation på tværs af sektorer, for at styrke velfærd, lighed, vækst, beskæftigelse og den grønne omstilling. Der vil blive implementeret en ny digital strategi, der bygger på anbefalinger fra et digitaliseringspartnerskab. Partnerskabet består af repræsentanter fra dansk erhvervsliv, fagforeninger, regeringen og en række andre centrale aktører.
Danmark er førende inden for grønne løsninger og teknologi. Danmarks genopretningsplan bidrager til at fastholde denne position via investeringer i nye teknologier med betydelige grønne potentialer. Dette inkluderer fangst og lagring af kulstof og grønne brændstoffer til transport og industri (f.eks. Power-to-X som foreslået af klimapartnerskabet). Disse teknologier har et stort potentiale til at fremme digitaliseringen samt vedligeholde og skabe nye arbejdspladser i den grønne sektor.